Velkommen til FDF F 10 Solbjerg

Skal dit barn FDFer hos os i FDF F 10 Solbjerg?

Status JANUAR 2024:
Tumlinge (6-7 år): LEDIGE PLADSER
Pilte (8-10 år): FÅ PLADSER
VÆBNERE (11-13 ÅR): LEdige pladser
du kan skrive til os på kredsleder@fdff10.dk

F 10 Solbjerg er en udekreds.

Vi mødes hver MANDAG

Tumlinge (ca. 6-8 år) 17.30-19.00
Pilte (ca. 8-10 år) 17.30-19.00
Væbnere (ca. 11-13 år) 19.15-20.30

Værd at vide, om vores mandagsmøder:

>Husk tøj efter vejret, da vi er udendørs uanset farven på himlen.

>Det er en god idé, at få en “rugbrøds-klapper” inden.

>Evt en drikkedunk.

Adresse

FDF F 10 Solbjerg
Solbjerg Kirke
Howitzvej 30A
2000 Frederiksberg

Se på kort >

SKAL VI BESØGE DIG?

Har du kontakter til et sted vi kunne komme og besøge? Måske arbejder du i Zoo eller i DR Byen, eller et sted er producerer noget, eller transporterer noget, som kunne være spændende at se?

Vi kan særligt godt lide:

Vi har møde mandag aften.
Noget man ikke normalt kan komme ind og se.
Børnevenlige steder.
Indenfor S-togsnettet.

Gemmer du på guldet?

Skriv din idé til et møde. Sammen kan vi brainstorme den gode idé.

Erfaring indenfor FDF/Spejder er ikke et krav. De voksne Ledere i F 10 Solbjerg er alle frivillige. Måske har du lyst til at blive en del af kredsen, og indgå i et nyt voksenfællesskab?

SØGES NU: 1-2 VOKSNE LEDERE

Vi søger lige nu 1-2 Ledere, der både kan deltage på møder om mandagen, som kan investere et par timer yderligere ugentligt til andet forberedelse/planlægning.

Vi forventer, at du er:

Klar på at lege, synge, og være lidt fjollet.
Gider børnene, både når de fjanter, og når de stiller spørgsmål til livets helt store gåder.
Har forstået, at vi er udendørs, uanset vejret.

Vi tilbyder dig:

Følelsen af at vide, at man gør en forskel fra andre.
Socialt samvær
Personlig udvikling
Gode, nye oplevelser

Erfaring indenfor FDF/Spejder er ikke et krav. De voksne Ledere i F 10 Solbjerg er alle frivillige. Måske har du lyst til at blive en del af kredsen, og indgå i et nyt voksenfællesskab?

Vil du lege med?

FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.

I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.

Her er 10 spændende fakta om FDF!

Hvad står FDF egentlig for? Skal man være kristen for at gå til FDF? Og hvor ligger Sletten?

Hvem er F 10 Solbjerg?

Selvom man bor i storbyen, kan man godt have en friluftsprofil!

FDF F 10 Solbjerg er en frivillig forening for børn og unge, der holder til ved Solbjerg Kirke på Frederiksberg. Vores aktiviteter foregår i byens grønne områder, og vi er udendørs hele året, uanset vind og vejr. Vi ønsker, at forbinde børn og unge til naturen, og skabe relationer hvor børnene møder voksne, der har noget på hjerte. I samspil med Solbjerg Kirke har vi fokus på dannelse gennem kristne værdier, og vi giver børn og unge et ståsted at møde verden fra. FDF F 10 Solbjerg blev stiftet i 2021 og har i dag ca. 35 medlemmer.

Vision og ambition

VISIONEN I FDF F 10 SOLBJERG lyder:

-At forbinde flere børn og unge til naturen gennem FDF.
-Dannelse af børn og unge igennem kristne værdier.

FDF F 10 SOLBJERG HAR STORE AMBITIONER

-Gennem en legende tilgang til samvær, vil vi bibringe børn og unge relationer og samfundsengagement
-Frederiksbergs og københavns førende børne og ungdoms mødested inden for friluftsliv
-Engagere os i lokalsamfundet med kirken som omdrejningspunkt
-Afholde udeture på årligt plan, i et tilpasset niveau